Booking

Det særlige naturområde på Haldbjerg inspirerer til mange forskellige aktiviteter for virksomheder, organisationer og institutioner. Se på de øvrige sider for arrangementer, aktiviteter og forplejning og/eller kontakt os for at høre om mulighederne for jer. 

Hvis I er en familie eller en vennegruppe, så benyt vores bookingsystem herunder og se hvad der er ledigt på jeres ønskede datoer. I bookingsystemet kan I også forudbestille morgenmad, måltidskasse og brug af vildmarksbad. 

Under jeres ophold kan I købe is, øko sodavand, most fra Kagerup Most, øl fra Det Våde Får og danske vine fra Ørby Vingaard og Garbolund Naturvin. 

Herunder ser du et overblik over Haldbjerg med sheltere, bålhuse og teltpladser. Vandrestier i en smuk og kuperet del af Gribskov og omkring Solbjerg Engsø udgår blot 100m fra Haldbjerg, se Naturstyrelsens kort her.

Tryk for at forstørre

Værd at vide

Check-in fra kl. 12:00 og check-ud senest kl. 11:00

Prisen for opholdet varierer efter shelterens størrelse, beliggenhed og hvor mange I er. Søg din pris frem i bookingsystemet.

Til privat dagsarrangement bookes bålhus i bookingsystemet.

Parkering findes ved Kagerupvej 21, 3200 Helsinge. Kørsel på Haldbjergvej samt på Haldbjerg-området er ikke tilladt.

Brænde kan tilkøbes.

Ved hver shelter findes bord-bænkesæt, bålfad og treben med rist. Gryder, pander mv. finder I i materialeskure på pladsen.

Haldbjerg morgenmad, måltidskasse og vildmarksbad bookes direkte i bookingsystemet. 

Afregning sker først på stedet, du skal dog angive betalingskortoplysninger for at sikre din booking.

Ved aflysning af jeres booking senere end 1 uge før ankomst opkræves bookingens samlede beløb.

For større grupper, erhverv og institutioner, kontakt os for tilbud.

Herunder kan du se din booking og eventuelt annullere den

Kontakt os

Skriv gerne til os i formularen, hvis du vil høre mere om mulighederne for et fantastisk møde eller event hos os på Haldbjerg.